Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter
Nyheder

New Holland Agriculture lancerer CH Crossover-høstserien, der sætter nye standarder for kapacitet og alsidighed for mellemstore mejetærskere


• Nyt Crossover-høstkoncept integrerer den fantastiske Twin Rotor-udskillelsesteknologi og den skånsomme tærskeproces, der er karakteristisk for New Hollands konventionelle mejetærskere. Her tilbydes det bedste fra to verdener.
• Segmentets højeste tærske- og udskillelseskapacitet.
• Fremragende korn- og halmkvalitet, fantastisk fleksibilitet afgrøderne imellem og gennemprøvet driftssikkerhed.

New Holland Agriculture lancerer CH7.70-mejetærskeren, der introducerer et helt nyt Crossover-høstkoncept, som kombinerer den suveræne Twin Rotor®-udskillelsesteknologi med mærkets velkendte og berømte konventionelle tærsketeknologi.

En forhåndsvisning fremhæver de vigtigste højdepunkter på den nye mejetærsker og viser hvordan den tilbyder det bedste af to verdener.

Den nye Crossover-mejetærsker sætter ny standard med hensyn til kapacitet for mellemstore mejetærskere. Den frembringer en fantastisk korn- og halmkvalitet og føler sig godt tilpas i alle afgrøder og forhold. Den meget brændstofeffektive motor med patenteret HI-eSCR 2-teknologi til overholdelse af trin V giver høj produktivitet og ekstremt lave driftsomkostninger. Denne ydelse kombineres med den fantastiske komfort i Harvest Suite™-luksuskabinen.

Lars Skjoldager Sørensen, Crop Harvesting Product Management Global, udtaler: “Vi har konstrueret CH7.70 til professionelle planteavlsbedrifter samt maskinstationer, der søger en mejetærsker, der yder konstant, høj præstation i alle forhold, samtidig med at driftsomkostningerne holdes nede. Den nye CH7.70-mejetærsker giver vores kunder alle fordelene fra 45 år med suveræn Twin Rotor-udskillelsesteknologi kombineret med vores bedste tærsketeknologi – klassens bedste produktivitet, fantastisk korn- og halmkvalitet, fleksibilitet mellem afgrøder og driftssikkerhed med lave driftsomkostninger. Dette unikke koncept forkynder den nye æra med Crossover-høst fra New Holland.”

Lionel Gleyroux, Combines and New Holland Flagship Europe, siger: “Den nye Crossover-mejetærsker skaber et nyt segment i New Hollands store sortiment, imellem mellemsegmentets konventionelle modeller og topmodellerne med rotor. Dermed udvides udvalget af løsninger til vores kunder, så vi kan opfylde de specifikke behov hos alle typer landbrugsbedrifter. Det nye Crossover-høstkoncept samler det bedste fra vores erfaring med mejetærskere og giver enhver landmand og maskinstation mulighed for at blive mere produktiv, alsidig og effektiv. Det tilbyder det bedste fra to verdener – New Hollands bedste Twin Rotor-koncept og konventionelle teknologier – for at kunne frembringe segmentets førende kapacitet.”

“Med det nye Crossover-høstkoncept får vores kunder endnu mere: mere produktivitet, mere kvalitet, flere besparelser. De nye CH-mejetærskere er de stolte bærere af Crossover Harvesting-logoet på chassiset som tegn på den revolution, de lancerer under motorhjelmen,” tilføjer han.

Carlo Lambro, New Holland Brand President, udtaler: “For mere end 45 år siden ændrede New Holland fuldstændigt landmændenes høstrutiner. Idag bekræfter virksomheden sin globale førerposition med lanceringen af CH Crossover Harvesting-mejetærskeren.

“Vores mærke tilbyder et stort udvalg af teknologier, der kan opfylde de specifikke krav i den enkelte landbrugsbedrift med løsninger, der fokuserer på innovation, bæredygtighed og fantastisk omkostningeffektivitet.”

Crossover Harvesting leverer klassens bedste kapacitet med en høj korn- og halmkvalitet
Denne nye Crossover-teknologi giver 25 % højere kapacitet end en konventionel mejetærsker i dette segment. Tærskesystemet med to cylindere har en tærskecylinder med en diameter på 600 mm, segmentets største, med forstærket, robust design, der giver en suveræn tærskning. Den store tærskecylinder og den brugervenlige sektionstærskebro yder optimal alsidighed og gør det let at afpasse efter forskellige afgrøder på mindre end 20 minutter.

Tærskecylinderens hastighed styres fra kabinen med en ny, robust hydraulisk cylindervariator, så føreren let kan sikre, at hastigheden afpasses perfekt efter afgrøden og forholdene i marken. Tærskesystemet er kombineret med New Hollands velkendte Opti-Thresh™-system, der tilpasser sig afgrødens tilstand og modenhed ved simpelthen at regulere den bageste del af tærskebroen uden at bruge værktøj. Når den hængslede topsektion flyttes væk fra cylinderen, er tærskningen mere skånsom, og halmkvaliteten forbedres.

CH7.70 kombinerer dette system med to cylindere med New Hollands gennemprøvede Twin Rotor-koncept, så der opnås en ægte Crossover-høstoplevelse. Mere end 45 år efter lanceringen er det stadig det mest effektive og skånsomme tærskesystem på markedet, hvor antallet af knækkende kerner er reduceret. Det specielt designede 21-tommer, 3,45 meter lange Twin Rotor-system giver det største udskillelsesområde, med ca. 2,9 m2, og det passer perfekt til CH7.70. Systemet kræver meget få ændringer af indstillingerne, når der skiftes mellem afgrøder, hvilket giver en fantastisk fleksibilitet imellem afgrøder.

CH7.70 kan forsynes med en række Varifeed™-skæreborde på op til 9,15 meter, inklusive en hel ny Varifeed-version på 8,53 m, der er udviklet specielt til denne serie. Indføringskanalens frontplade kan justeres mekanisk for at sikre en perfekt justering i forhold til skærebordet. Det optimerer vinklen for det enkelte skærebord og giver et mere smidigt, jævnt afgrødeflow og dermed øget kapacitet.

Den nye CH Crossover Harvesting fra New Holland er forsynet med det bedste fra TwinRotor-teknologien og konventionelle teknologier, så der opnås segmentets bedste gennemløb.

Klassens bedste, tredobbelte kaskaderensning giver op til 15 % mere kapacitet i alle terræner
Rensekapaciteten på CH7.70 er perfekt afpasset efter dens høje tærske- og udskillelseskapacitet. Den er forsynet med New Hollands unikke Triple-Clean™-kaskaderensesystem, der har en rensekapacitet på op til 15 % med tilføjelsen en ekstra kaskade i midten af tilløbsplanet. Kapaciteten forbedres yderligere af sneglen med dobbelte vindinger, der overfører kornet til elevatoren hurtigere og dermed øger gennemløbet.

CH7.70 yder endvidere en fejlfri ydelse på skråninger takket være det velkendte SmartSieve™-system, der automatisk kompenserer for sidehældninger på op til 25 %, så der fastholdes en perfekt soldbalance og ensartet rensning. Systemet kalibrerer desuden soldenes bevægelse afhængigt af blæserens hastighed og kernernes størrelse for at opnå den optimale kastevinkel. Endvidere kompenserer det prisbelønnede Opti-Fan™-system automatisk for svingende kornhastigheder i soldkassen, når maskinen arbejder på skråninger. Systemet reducerer blæserens hastighed, når der køres op ad bakke, så der ikke spildes korn ud af mejetærskeren, og hastigheden øges, når der køres ned ad bakke, for at forhindre, at soldkassen blokeres.

Laterale-modellen bevarer komforten og kapaciteten på stejle skråninger
Til ensartet ydelse i bakket terræn giver en Laterale-model, der anvender et robust udligningssystem, en hældningskorrektion på op til 18 % i begge sider. Laterale-systemet er en tilføjelse til Triple-Clean-systemet og det selvudlignende Smart Sieve™-system, der er standard, så der opnås optimeret renseeffektivitet i vanskeligt terræn.

Fantastisk brændstofeffektivitet og lave ejeromkostninger
CH7.70 er forsynet med den velkendte Cursor 9-motor, der udvikler 374 hk – 34 hk mere end CX6.90. Det giver en ensartet kraftig og brændstofeffektiv præstation i alle forhold. Den opfylder trin V-emissionsstandarderne med den patenterede HI-eSCR 2-teknologi, der er udviklet af FPT Industrial. På CH-mejetærskeren er al vedligeholdelse let at udføre: Bare 4 smørepunkter gør den daglige vedligeholdelse endnu hurtigere, og den store servicelem oven på halmkappen giver let adgang. Sammen med det meget lave brændstofforbrug giver dette vedligeholdelsesfrie efterbehandlingssystem ekstremt lave driftsomkostninger.

Desuden bidrager den udvidede standardgaranti på 3 år (1200 motortimer), der dækker motor, drivlinje og efterbehandlingssystem, sammen med de lange serviceintervaller på 600 timer, yderligere til de lave driftsomkostninger for mejetærskeren. Det er et bevis på vores tillid til den fantastiske kvalitet i mærkets topmejetærskere og på vores indsats for at opfylde kundernes ønske om overskuelige ejerskabsomkostninger for deres udstyr.



Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter
Top Service:
Twitter: @NHTopService


New Holland Agriculture a brand of CNH Industrial ©
Tilbage til toppen