SEJLSKÆREBORDE

Næste niveau i produktivitet

Velkommen til verdens mest produktive sejlskæreborde. Disse skæreborde er i deres rette element overalt og yder lige imponerende præstation på de enorme prærier i Nordamerika, Australien, Brasilien og Sydafrika som i de europæiske marker, der strækker sig, så langt øjet rækker. Disse giganter inden for skæreborde sikrer den optimale kapacitet gennem hele knivbjælkens længde og skærer sig ubesværet gennem enhver afgrøde, også bredsåede afgrøder som f.eks. sojabønner. De er det perfekte match til CR Revelationmejetærskerseriens topmodeller.


Læs mere

Jævn indføring langs hele skærebordet

Den New Holland-designede vinde med seks kamme leder afgrøden til knivbjælken og sejlet. På alle skærebordsbredder anvendes der et enkelt centersejl for at forbedre afgrødens bevægelse og indføringseffektiviteten. En ekstra komprimeringssnegl med stor diameter kører i hele skærebordets længde, hvilket tvinger afgrøden ned, så indføringen sker jævnt. Dette system er især nyttigt i direkte, høst og med større afgrødevolumen. Det er forsynet med en delt snegl parallelt med skærebordets ramme, hvilket forbedrer holdbarheden og levetiden. Til kunder, der arbejder meget i rismarker, kan der fås varianter på 9,15 og 10,67 meter.


Læs mere

Faste sejlskæreborde

Faste sejlskæreborde er det ideelle valg, når der arbejdes på store bedrifter. Standardskærebordets højdekontrolsystem er forsynet med fire sensorer, der er monteret under skærebordet. Dette system arbejder sammen med standardstyrehjul på alle modeller undtagen varianten på 9,15 m for at opretholde en ensartet skærehøjde i hele skærebordets bredde. Skærebordene kan vippes fire grader fremad og tre grader bagud fra kabinens komfort, så det er muligt at håndtere mindre hældninger eller lejret afgrøde.


Læs mere

Superflex-sejlskæreborde

Hvis du ønsker at bevare en ensartet skærebordspræstation, når der arbejdes over store skærebordsbredder i ujævnt terræn, så er flexsejlet det perfekte valg. Det eksklusive og patenterede flydesystem med gummifjedre kan hurtigt og enkelt justeres manuelt, så det altid følger jordens konturer. Belastningen af den enkelte fjeder kan ændres individuelt for at justere flydestillingen eller kompensere for ujævnheder i knivbjælken, så der opnås en præcis, skræddersyet høstpræstation. Til de mest krævende forhold kan der monteres hydraulisk flydestillingssystem, som giver føreren mulighed for at foretage justeringer under kørslen fra kabinen. Kontakt din lokale New Holland forhandler for flere oplysninger.


Læs mere

SynchroKnife™ teknologi: ensartet, komfortabel høst

Den prisvindende SynchroKnife™ teknologi, specialdesignet til sejlskæreborde, indeholder en enkelt, centermonteret gearkasse med dobbelt knivdrev for at sikre en perfekt sideværts vægtfordeling for mere ensartet stubhøjde, samt langt lavere belastning af knivene og færre vibrationer for øget pålidelighed, mindre nedetid og forbedret førerkomfort. Med placeringen under skærebordets bund er kanten af den afgrøde, der ikke er skåret af, nu fuldt beskyttet, så den ikke længere kan komme til at sidde fast i knivdrevenes store gearkasser i siden.


Læs mere

Effektiv reversering

Når der arbejdes i tætte eller ujævne afgrøder, kan store mængder afgrøde blokere indføringen. For at opretholde produktiviteten er knivbjælken og de midterste bælter blevet forsynet med en reverseringsfunktion, så det er lettere at fjerne blokeringen. Efter reverseringen forsinkes aktiveringen af sidebæltets lift, så det midterste dæk kan rense sig selv.


Læs mere
Top Service:
Twitter: @NHTopService


New Holland Agriculture a brand of CNH Industrial ©
Tilbage til toppen